Paris Marathon

Paris Marathon – rimer på forår og stemning

Paris er i top tre når det gælder danskernes mest populære mål for en storbyferie.

Det synes vi er både forståeligt og fortjent, for Paris er en charmerende, levende og spændende storby, som byder på en meget bred vifte af kultur og historie, arkitektur, et varieret og rigt udbud af restauranter, shopping, grønne oaser og en atmosfære, der skal opleves. Paris-marathon-1

For os, der jævnligt snører løbeskoene, er der yderligere en grund til at sige Bonjour til denne dejlige by, nemlig Paris Marathon. Lige midt i foråret, hvor alt springer ud og temperaturen er lun og god, oplever 40.000 løbere en Tour de Paris, der for en stund giver solskin i øjnene og helt ind i sjælen. Turen er som en lang sightseeing med dig selv som både guide og gæst – startende ved den pompøse Triumfbue og ned adChamps-Elysées til Place de la Concorde, videre ad Rue Rivoli til Bastillepladsen, og efter at have passeret Bois de Vincennes skoven åbenbares en utrolig flot udsigt til Notre Dame Kirken og Eifeltårnet. Maratonløbet er i topform, og det samme er forplejningen på de mange depoter med bananer, appelsiner og vand i flaske, og i målområdet er der også gode ting og sager til at stille sulten og slukke tørsten.

“Du kan købe din rejse og startnummer her”

Undervejs har et par hundrede tusinde tilskuere heppet dig frem, her i blandt Marathon Travel Clubs eget heppekor, og forskellige musikere har bidraget til den glade stemning med masser af forskellig og festlig musik.Paris-marathon-2

Allerede dagen før kan du vælge at lunte en tur på 1,5 eller 5 km. når der inviteres til la course du p’tit dejeuner, eller på godt dansk: Breakfastrun… Og vel i mål kan du se frem til at fejre sejren med god mad og vin sammen med dine rejsefæller og øvrige MTC-gæster.

Glæd dig også til at opleve byen som turist. Du kan umuligt nå andet end en brøkdel af de mange attraktioner og seværdigheder, Paris tilbyder. Det kan fx være en tur i Eiffeltårnet eller på Montmartre med Sacre Coeur og Place du Tertre, som nok er turistet, men bør opleves, hvis du er i Paris for første gang.

Louvre Museet er på alle måder en kæmpe oplevelse, det samme i mindre målestok er Musée d’Orsay. Latinerkvarteret og St. Germain des Pres med de små gader og de mange hyggelige restauranter er et must – og er der tid til overs, så gå også en tur i den nærliggende park Jardin Luxembourg eller nyd en tur langs Seinen og se den flotte Notre Dame kirke. Champs Elysees med Triumfbuen er også værd at se. Og Operakvarteret, og…. . Husk nu at vælge nogle få ting ud og noget fra, så du også har tid til at spise, drikke og nyde stemningen på de utallige cafeer, bistroer og restauranter eller lade dig friste af udvalget i de mange lækre specialbutikker og verdenskendte stormagasiner. Paris-marathon-3

Lidt data:

Det første Paris Marathon var i 1896 med 191 deltagere, og nu er deltagerantallet 40.000, fordelt på omkring 120 nationer.

I 2013 vandt Peter Some i tiden 2:05:38 og hos kvinderne satte Tadese Tola rekord på 2:21:05. Mændenes rekord er fra 2012, hvor Stanley Biwott fra Kenya løb i mål på 2:05:12, mens Tirfe Beyene var første pige over stregen i tiden 2:21:40.

Du kan bestille alt fra flyrejser, og hotelophold til startnumre lige her.